Kære Alle Beboere i Rosenoden.
Vi er nu rottefri i hele ejendommen!
Og du behøver ikke længere at lukke dit toiletbræk eller have vægt liggende på toiletbrættet.
Og børnene kan nu igen lege og sove i gårdene.
Sandkassen får nyt sand i foråret.
Alle berørte kældergange er 27/11 blevet støvsuget samt desinficeret.
Kloakmester Heidi fra Haxholm Kloak og VVS er færdig med at grave i Lille Gård og bliver i løbet af de næste 6-8 uger færdige i Store Gård med at udbedre de sidste skader.
I Store Gård ligger kloakledningerne meget dybt og derfor tager gravearbejdet lidt længere tid.
- Der er forsat nogle kloakledninger ude i fortovene, som de skal lave, men dette bliver i det nye år.
- Og i 2016 skal de ”strømpefore” nogle mindre skadede rør under portene uden at grave op.
- Samt desuden grave op i forbindelse med renovering af nogle brønde i begge gårde.
Containeren og gruset foran porten til Store Gård bliver fjernet fredag den 18. december og der kommer ikke en jordcontainer igen i det nye år
Vi må i foreningen dog forsat opfordre til omtanke;
Sørg for at affaldscontainerens låg kan lukke helt, når du har lagt dit skrald i – ellers flyt det til en anden affaldscontainer.
Lad ikke portene stå åben – da en overflade-rotte vil kunne løbe ind!
På bestyrelsens vegne
Anna Hedegaard Mogensen
Ejendomsadministrator